CHRISTINEDALEN

Arkitekttegnede boliger i harmoni med naturen

Som boligtyper fremstår boligerne i Christinedalen som smukke- og unikke boliger, hvor høj kvalitet og moderne arkitektur møder naturen. Boligerne ligger flot i terrænet og er med til at optage og fremhæve terrænets spring.

Gårdhavehusene

Gårdhavehusene har vist sig at være ganske attraktive. Samtlige ejerboliger er nemlig blevet solgt på rekord tid til deres fremtidige beboere. På trods af alle gårdhavehusene er solgt, har du stadig mulighed for at bo i Christinedalens landsbyhuse, som står klar til indflytning i februar 2023. 

Det er på Christinedalens nordlige del, at de 24 unikke gårdhavehuse er placeret. Hvert hus har en udendørs, privat gårdhave, som vender mod sydvest eller sydøst. Gårdhavehusene er designet ud fra et veldefineret hovedgreb, så de står skulpturelt i landskabet, forstærket af det store terrænspring.

Gårdhavehuset er efterhånden en velkendt typologi i Danmark, men her forstærker vi konceptet ved at lade gårdhavens mure være en essentiel del af designet, således at vi forstærker gårdhaven som det private haverum. Husene har to orienteringer, syd/vest og syd/øst, således at uderummene er orienteret optimalt efter dagslyset. I den private gårdhave er der mulighed for at give boligen et personligt præg med forskellige former for indretning.

Nye unikke boliger i naturskønne omgivelser

Som boligtype fremstår gårdhavehuset som en smuk og unik bolig, der blander det bedste fra rækkehuset og den fritstående villa. Især i kuperet terræn som dette, hvor gårdhavehusene ligger fint i terrænet og er med til at optage og fremhæve terrænets spring. Husenes udformning og sammensætning skaber nogle usædvanligt smukke byrum mellem husene, der bryder med det monotone stangbyggeri og danner nogle fine indre rum til den enkelte bolig. Haverummet er boligens centrale fokuspunkt, der omfavnes af stue og køkken-alrum, og deres præcise afgrænsning sikrer en fin overgang mellem det offentlige og private rum. Haverummet indhegnes yderligere af nogle større murvinger, der, udover at sikre mere privatliv, også fungerer som et arkitektonisk element.

Om boligerne

De vigtigste rum i en moderne bolig er opholdsrummene, hvor livet leves og familien mødes. Her har vi haft fokus på at skabe store, højloftede rum, hvor haverummet trækkes med ind via de store glaspartier. Det sikrer lys til hovedrummene, men også en god og direkte kontakt til haverummet de måneder af året, hvor vi trækker boligens ophold ud i det fri.

Fokus har været på at skabe et samlet boligbyggeri, hvor kvalitet kan aflæses i den enkelte bolig, inde som ude, hvor rummet mellem husene også skal fremstå spændende og interessant. Dette kan aflæses i materialevalget, hvor de store murede elementer – sammen med formgivningen – sikrer en tidløs kvalitet i hele projektet. Husenes sammensætning og velafgrænsede fodaftryk giver også mulighed for et større fællesareal, hvor naturen gives mere frit spil, end hvad man normalt oplever i boligbyggeri. Det er ved brug af stedkendte træsorter og især vilde blomster, således boligerne har et større sammenspil med en mere vild natur.

Køkkenet er husets hjerte

De vigtigste rum i en moderne bolig er opholdsrummene, hvor livet leves og familien mødes. Her har vi haft fokus på at skabe store, højloftede rum, hvor haverummet trækkes med ind via de store glaspartier. Det sikrer lys til hovedrummene, men også en god og direkte kontakt til haverummet de måneder af året, hvor vi trækker opholdet i hjemmet ud i det fri.

Gårdhaven giver således en ganske unik følelse af rum, hvad enten det er sommer, og skydedørene står fuldt åbne, eller det er vinter, idet der skabes lys, og huset bindes sammen med den smukke omkringliggende natur, som er så kendetegnende for gårdhavehusene.

Tidsløs udformning i særklasse

Fokus har været på at skabe et samlet boligbyggeri, hvor kvalitet kan aflæses i den enkelte bolig, inde som ude, og hvor rummet mellem husene også skal fremstå spændende og interessant. Dette kan aflæses i materialevalget, hvor de store murede elementer – sammen med formgivningen – sikrer en tidløs kvalitet i hele projektet. Husenes sammensætning og velafgrænsede fodaftryk giver også mulighed for et større fællesareal, hvor naturen gives mere frit spil, end hvad man normalt oplever i boligbyggeri. Det gøres ved brug af stedkendte træsorter og især vilde blomster, således boligerne har et større sammenspil med en mere vild natur.

Stuen er husets samlingspunkt

Der skal være plads til at være. Det er dét, stuen er til for. Akustiklofterne fortsætter fra køkkenet ind i stuen, der også har ekstra højt til loftet. Den rektangulære form på stuen gør den idéel til sammenvær med både familie & venner, eller når du vil have albuerum.

Trægulvene er gennemgående fra køkkenet og skaber således en følelse af sammenhæng, selvom indretningen også naturligt inddeler de 2 vigtigste opholdsrum.

Situationsplan

Første etape er den nordlige del, hvor et nyt boligområde vil være en naturlig forøgelse af det eksisterende boligområde.

På etapens nordlige del er der placeret 24 unikke gårdhavehuse, der følger det kuperede terræn. Hvert hus har en udendørs, privat gårdhave, som vender mod sydvest eller sydøst.

På etapens sydlige del er der placeret 2 ”landsbyer”, hvor man, ved brug af boligenheder på 2 til 3 etager, kan skabe en fortætning, der i skala minder mere om landsby end midtby. Dette forstærkes ved at holde parkering perifert, så rummet mellem husene er til ophold, torve, legende børn og liv i øjenhøjde uden trafik.

I det sydøstlige hjørne ligger en eksisterende danseskole. Danseskolen har mulighed for at åbne sig op mod nord og tage del i landsbylivet og evt. rykke aktiviteter fra danseskolen udenfor. Når alle 3 etaper af Christinedalen står færdige, vil området betragtes som ét samlet boligområde, der som helhed vil være sammenhængsskabende for både Mørksøvej, Virklund og Silkeborg.